Hård hud opstår af flere lag hud ovenpå hinanden og er et udtryk for, at dine fødder bliver belastet forkert enten af forkert fodstilling, for kraftig friktion fra underlag eller forkerte sko.
Når huden bliver hård, mister den sin elasticitet og kan få revner, som kan blive dybe og gøre ondt. Hård hud kan også udvikle sig til ligtorne.
Du kan forebygge hård hud ved at bruge sko, der passer i både bredde, længde og højde, og du kan forebygge hård hud ved at smøre dine fødder ind i creme hver dag. Undgå at bruge fodfil, da den skaber friktionsvarme, og blot får huden til at danne yderligere hård hud.
I klinikken finder vi årsagen til den hårde hud og fjerner den professionelt. Hvis årsagen er forkert fodstilling /belastning, kan vi lave specialfremstillede indlæg til dig, og vejlede dig i korrekt fodtøj og fodcreme.
